Stressforebyggelse er en god forretning – for virksomhedens bundlinje, medarbejderne og samfundet

Af: Anja G. Pedersen, ActionBetween & Birgitte Pedersen, FutureComm

Samtalen i samfundet går meget på klimakrise, biodiversitetskrise og geopolitiske udfordringer. Men overser vi muligheden for at optimere både vores virksomhed og klimaet ved at se indad og forebygge stress. Stress er en stadig voksende udfordring blandt ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser. En krise vi oftest ikke er klædt på til at håndtere. Forebygger vi stress, kan potentielt give 3-10 gange igen – penge der kan bruges på værdiskabende aktiviteter.

Det møder vi…

Voksne danskere med alvorlig stress er steget fra 21% i 2013, 25% i 2017 og til 29% i 2021
23% af voksne danskere i beskæftigelse har et højt stressniveau.
Tallene er stadig stigende

Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2022

Du har måske selv mærket det. Du har haft en periode, hvor du føler dig utilstrækkelig – eller kender en der har.

Igennem længere tid har du måske mærket noget anderledes ved dig – føler du har levet i et tunnelsyn på verden.

Det er svært at sige, hvad det helt er. Du har ikke så meget energi og overskud som ellers.

Det er svært at tage beslutninger, du er mere vrissen og mindre empatisk end dit normale jeg.

Pludselig en dag – det hele går i sort og alt ramler.

Du har ikke rigtigt lyttet til kroppen og symptomerne.

Du er ramt af stress.

Vi taler her Ikke om den daglige, gode stress. Den der får adrenalinen i gang. Vi taler om, når vi oplever pres over længere tid – der hvor stress bliver alvorligt.

Stress er en udfordring på danske arbejdspladser, hvor det årligt koster 16.4 milliarder kroner. Kilde: NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø nov. 2023)

Tænk på hvad de penge kan bruges til som fx tiltag til at forebygge den alvorlige stress – og hvor ressourcerne kan i stedet skaber værdi og vækst for danske virksomheder.

Forebyggelse af stress er nemlig en god forretning.

Det bør i sig selv skabe incitament til at håndtere udfordringerne i virksomhederne – og gøre mere.

Men hvad skal der så til?

Det dykker vi ned i denne artikel.

Hvad er mental sundhed?

Sundhedsstyrelsen arbejder ud fra WHO’s definition af mentalsundhed. Det er en tilstand af velbefindende, hvor vi som mennesker oplever en følelsesmæssig balance og en høj grad af trivsel. Her kan vi udfolde vores evner, håndtere hverdagens udfordringer og pres – og vi kan indgå i fællesskaber med andre mennesker og fungere optimalt i vores arbejde.

Mental sundhed er en kombination af både fysiske, psykiske og sociale faktorer kombineret og influeret af vores opvækst, erfaringer, relationer, vaner, uddannelse, arbejdskultur, livsstil, kriser, vores fysik, søvn og kost med mere. Modpolen til mental sundhed er alvorlig stress. Stress i sig selv er ikke en sygdom men det som stress gør ved vores krop og det mentale helbred kan medføre sygdom. VI skal se stress, som kroppens måde at forberede sig på en fare – en fysisk trussel eller en psykologisk belastning. Kroppens nervesystem går i alarmberedskab og kæmper, flygter eller fryser.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, WHO, 2022

Vi skal stå sammen om stressforebyggelse

Stress er ikke en udfordring for den enkelte medarbejder på arbejdspladsen.

Det er en kollektiv udfordring, der skal løses i virksomheden og i samfundet.

Vi bliver alle sammen og hele tiden udsat for stress stimuli fra vores omverden – men også fra os selv. Det kan fx være krav, vi stiller til os selv – eller krav vi bliver mødt af fra andre.

Stress påvirker vores krop, psyken og vores sociale liv.

Stress på arbejdspladsen medvirker til:

Større sygefravær.
Produktiviteten falder.
Kvalitet og service forringes.
Flere utilsigtede fejl sker.
Konflikter og samarbejdsproblemer.
Højere medarbejderomsætning.

Sværere at tiltrække nye kolleger.

Det koster penge – hver dag.

Samtalen om stress skal derfor starte i ledelsen i virksomheden. En anerkendelse af, at vil virksomheden vækste, så kræver det en sund arbejdsplads, og sunde medarbejdere der er i trivsel. Vi kan ikke skabe en bedre fremtid og vækste i et stresset arbejdsmiljø.

Stressforebyggelse skal derfor indarbejdes som en integreret del af virksomhedens overordnede strategi. Det skal tænkes ind i helheden. Det skal indarbejdes fra toppen og ned – og på kryds og tværs.

Når stressforebyggelse først er anerkendt og tænkt ind som et strategisk fokus – så begynder arbejdet.

Der skal fx udarbejdes en stresspolitik og ledelsesværktøjer. Dette skal være med til at sætte rammen og klæde ledere på til, hvordan de forebygger og håndterer stress.

Processen vi anbefaler er i fem trin:

Anerkendelse og strategisk fokus – tage fat om stressforebyggelse.

Udarbejde af en plan og værktøjer for indsatsen, startende med en stresspolitik.

Der arbejdes fx løbende med stresstrappen i fællesskab og til 1:1 samtaler.

Løbende feedback og opfølgning for hele tiden at justere og tilpasse.

Se og tal om resultaterne, som er trivsel og sunde kolleger.

Figur 1: Forebyggelse af stress, som en del af virksomhedens strategiske fokusområder.

Et af de vigtige trine i den skitserede proces er brugen af Stresstrappen. Den viser de forskellige stresstilstande hos os mennesker.

Trappen anvendes fx som et samtaleværktøj til 1:1 samtaler, teammøder og i ledelsen.

Figur 2: Stresstrappen bruges til løbende dialog og samtaler – hvad oplever vi, og hvad føler vi.

I bund og grund handler arbejder om, at virksomheden skal lære at tale om trivsel.

Men vi skal også lære at turde det modsatte. Vi skal tale om mistrivsel, heraf også stress.

Samtalen og den åbne dialog skal være en helt naturlig del af kulturen og fundamentet på arbejdspladsen.

Det vil og skal vi bidrage til, at der opnås en fælles forståelse og et fælles sprog for, hvordan vi arbejder med at forebygge stress – og hvordan vi håndterer stress, hvis en kollega møder det.

Det er her en stor del af succeskriteriet ligger i forebyggelsen.

Forebyggelse starter i et solidt fundament

Uafklarede roller, utydelige arbejdsgange, magtkampe, silotænkning – osv.

Genkender du noget af det?

Det er blot et par af årsagerne til, at vi kan opleve stress i hverdagen. Stress der kan blive vedvarende over lang tid.

Al udvikling, også stressforebyggelse starter i et solidt fundament, hvor det skal være en naturlig del af det strategiske fokus i virksomheden, herunder:

Vision
Mission
Værdier

Meget kan altså forebygges med et godt benarbejde, og hvor der fx også er sat adfærd på de værdier, virksomheden har. Det vil være vigtigt for den enkeltes forståelse af hverdagen, opgaver og kulturen.

Herudover er også vigtigt, at virksomheden kender sine kunder og sit marked. At virksomheden og dens medarbejdere indgår i en løbende dialog og samtale med dens omverden.

Det medvirker til, at virksomheden bliver mere modstandsdygtig og agil. Den kan hele tiden tilpasse sig udsving og forstyrrelser, så der arbejdes med det helt rigtige.

Virksomheden opererer ikke hele tiden i det røde felt på stresstrappen– der hvor der tænkes kortsigtet og brandslukning. Der er overskud til at navigere i to spor:

Nu og her indtjening.
Samtidig med at der arbejdes med den rigtige på mellemlangt og langt sigt.

Så kan du genkende det, at du som leder hele tiden opererer i det operationelle og arbejder på at slukke brande. Så se det som en alarm på, at der skal ske noget i virksomheden. Måske det handler om at styrke fundamentet – så der kan frigives ressourcer til værdiskabende aktiviteter.

Det handler om at have et ansvarligt forretningskoncept og strategi for alle parter: kunder, medarbejdere og andre interessenter.

Der skal skabes et fundament, der er anerkendende og inkluderende. Der, hvor alle kan se sig selv i fundamentet. Alle forstår deres rolle, og hvad er den enkeltes bidrag i værdiskabelsen.

I virksomheden vil en struktureret tilgang til onboarding være en vigtig ingrediens. Det vil sige, hvordan vi tager godt imod nye kolleger. Som virksomhed er det vigtigt, at nye kolleger er klædt på, så de forstår deres rolle i helheden, i afdelingen og i deres opgaver. Der skabes klarhed over roller, ansvar, arbejdsgange og processer. Samtidig sikres det, at nye medarbejdere kan indgå i kulturen med egne vaner og normer i sammenhæng med virksomhedens værdier og kultur.

Der bør derfor systematisk arbejdes på, at nye medarbejdere hurtigt får et tilhørsforhold.

Det er et vigtigt succeskriterie for, at nyansatte bliver i jobbet. Heraf bliver en god feedbackkultur i virksomheden afgørende, for at fastholde en åben dialog om trivsel og mistrivsel. Det skal organisationen løbende trænes i – og følge op på. Stressforebyggelse kommer altså i mange former.

Det starter i det solide fundament, som er til at skabe en organisation af medarbejdere, der har fokus, energi og overskud til at skabe fremtiden.

Virksomheden vil hele tiden være på forkant, i forhold til hvor markedet er, hvad der skal til – og det sker i balance med de rigtige kompetencer, systemer og et stort engagement.

Forebyggelse betaler sig - det er nemlig en god forretning

Stressforebyggelse handler ikke om performance og KPI’er, der kan måles linært ned i virksomhedens bundlinje. Det handler om et modulært og fleksibelt tankesæt, hvor vi ser på interaktionen mellem aktiviteter – og hvordan trivsel og sundhed påvirkes af fx manglende processer og arbejdsgange.

Når arbejdet med stressforebyggelse først er startet, så slutter det aldrig. Det skaber bundlinje både økonomisk og socialt at implementere forebyggende tiltag i virksomheden, fordi det påvirker de øvrige aktiviteter positivt:
Forebyggelse giver:

Positivt økonomisk afkast på op til 10 gange igen.
Virksomheder kan spare mellem 3-10 gange deres
omkostninger.
Lavere sygefravær.
Forbedret produktivitet.
Færre fejl, bedre samarbejde.
Øget arbejdsglæde.
Lavere medarbejderomsætning.
Øget tiltrækning.
1% højere engagement = 2,66 % højere bundlinje

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), WHO, Gallup, AON Hewitt

I disse ESG-rapporteringstider, så påvirker forebyggelse af stress ned alle tre grupper – men først når vi forstår og arbejder med påvirkningen mellem de tre.

G (overnance): Et solidt fundament og ansvarlig forvaltning og strukturer internt.

S (ocial): Skaber kolleger i trivsel og sundhed.

E (nvironment): Så alle i fællesskab kan være med til at skabe en bedre fremtid for virksomheden og samfundet.

S (ocial): Skaber kolleger i trivsel og sundhed.

E (nvironment): Så alle i fællesskab kan være med til at skabe en bedre fremtid for virksomheden og samfundet.

Sagt på en anden måde, og vist illustrativt i nedenstående
figur 3:

Øverst: En modulær forståelse, hvor der arbejdes med den indbyrdes påvirkning, der optimerer virksomhedens økonomiske bundlinjen mest muligt.

Nederst: Arbejdet med trivsel og sundhed undlades – det påvirker virksomhedens økonomiske bundlinje negativt.

Figur 3: Forebyggelse betaler sig

FutureComm Community er et fællesskab af selvstændige virksomheder, hvor vi arbejder ind i et fælles formål:

Vi spiller hinanden gode, for at spille virksomheder gode.

I denne artikel har vi taget udgangspunkt i blot to af vores fagligheder. Vores Community består også af: Ann Berit Frostholm. NatureWorks – Jacob Høgild, Human Engage – Elisabeth Tejlmand, Tejlmand Kommunikation – Mathias Ramsgaard, Zynep – Lars Mikkelsen, Mikkelsen +Ko